Route anzeigen
Jerupvej 613, Mosbjerg
9870 Sindal
Foråret på landet har alle dage været en travl tid, hvor meget arbejde skulle gøres ovenpå den lange og kolde vinter. På museets forårsdag er der hele tre forskellige aktiviteter på programmet: Fåreklipning, markarbejde og podning af frugttræer.
Kl. 10.00-12.00: Her kan du opleve den lokale fåreklipper Kasper Ledet Hansen klippe nogle af fårene på museet og høre ham fortælle om de særlige klitfår. Lige nu har mange af fårene læmmet, så der er mange lam at kigge på. Oplev lammene, når de lystigt hopper over græstuerne, og når de dier hos fårene.
Kl. 10.00-14.00: Vi får besøg af maskinfolkene fra Marklauget, der vil hjælpe til med at pløje og harve og således gøre markerne klar, så vi senere kan få sået. På dagen vil Marklauget stå klar til en god snak om arbejdet i marken, om gamle traktorer og maskiner. I løbet af foråret og sommeren vil man kunne følge væksten i markerne frem til at afgrøderne skal høstes i august på museets store høstdag og på kartoffeldagen i oktober.
Kl. 13.00-15.00: Til dagens podekursus kan du medbringe kviste fra dit favoritfrugttræ og lære at pode dem på en ny grundstamme. Således kan du få et nyt frugttræ med en spændende historie til at vokse i din egen have. Du kan også bruge det som en helt unik gave. Alle kan lære det. Hvis du ikke selv medbringer podekviste, så har vi mange forskellige, som du kan vælge imellem og købe på dagen. Naturvejleder Karsten Hansen, som mange kender fra tv, vil undervise og hjælpe dig med at lave dit eget frugttræ. Et træ, der kan blive en voksende glæde.
På dagen er der således aktiviteter for både børn og voksne, så tag endelig børn og børnebørn med til en dejlig dag i den friske luft på landet. Medbring gerne egen frokostkurv, hvis sulten skulle melde sig. Der er plads til at spise medbragt mad i laden. Billetter kan købes online eller i laden på selve dagen.
Kontaktinformationen
- Email: vhm@vhm.dk
- Phone: 96 24 10 50
- Mobile: 96 24 10 50
Zuletzt aktualisiert von::VisitNordvestkysten, Hjørringinfo@visitnordvestkysten.dk
